torsdag den 17. december 2015

Star Wars kager

Selv om jeg ikke rigtig ser nogle kollegaer i dagligdagen, besluttede jeg mig for, at jeg ville bage mine "berømte" brunkager og forære dem til mine tidligere kollegaer, som jeg jo stadig deler arbejdsplads med, omend jeg kun tilbringer max 20 minutter med dem om ugen, hvis de tilfældigvis kommer forbi og hilser... Julen i år er langt fra, som den plejer og det nager mig så meget. Tænk at gå rundt at kede sig i december!! I går tog jeg konsekvensen og bagte småkager til mine tidligere kollegaer. Så kunne jeg da hygge mig med det, nøjagtig som jeg plejer at gøre det. Min egen, lille juletradition er jo, at heg hvert år køber nye, skove småkage udstikkere på ebsy. I år købte jeg Star Wars forme, fordi de var så tilpas skøre, at de sagtens kunne indgå, som brunkage hos mig.




Fredag skal jeg kun møde på job fra 7-9, så jeg må se, om jeg får tid til at kigge ned i min gamle frokoststue, for at aflevere kagerne... Mon ikke?

Der hjemme har endnu en portion stående, af min sædvanlige brunkage, fra mormors gamle Amo opskrifter og når jeg engang kommer hjem, kan der endelig blive tid til at finde den deresens julestemning frem. Jeg har nemlig hverken fået set "Miraklet på Manhattan," "Grinchen," "Den lille prinsesse," eller hørt DRs populære julekalendersange. Men fra i dag af, skal den få fuld skrue!! Jeg har nemlig fri helt til d. 4. januar og det bliver skønt, for det er virkelig tiltrægt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar