onsdag den 16. december 2015

Posten må ud

I går skulle jeg på postruten, så pakker og breve kunne blive sendt. Jeg har efterhånden erfaret, at køerne bliver længere og længere ved postbutikkerne, da folk skal hente og sende mere post end normalt i disse juledage. Derfor har jeg nu fundet en metode, som gør, at jeg som oftest, kan springe køerne over. Via Post Danmarks mobilporto app, kan man på et kort se, hvor der er postkasser, postbutikker og almindelige salgssteder for frimærker. Mobilporto bruger jeg aldrig, da det ser så kedeligt ud på en kuvert. Nu køber jeg de frimærker jeg skal bruge, sætter dem på mine pakker og breve og tager ud i Storcenteret, hvor Bilkas kiosk agerer mit favorit sted at sende post fra. Der ude har de bure, som jeg putter pakkerne ned i og kan på den måde springe de lange køer over og så er det jo lige i nabolaget. Smart! I går da jeg manglede en stor kasse til at sende noget i, var jeg så heldig, at de i Sallings supermarked havde store brune kasser stående ved kasserne, som man måtte tage og det gjorde min pakkepost noget nemmere. Når jeg sende "tunge" pakker, bruger jeg g porto, som kan købes hos guloggratis.dk. 5kg kan sendes for 49kr inkl. forsikring og det er noget billigere og bedre, end den service man ellers kan få. Det er postdanmarks egen pakkeservice, hvor man betaler portoen via gul og gratis hjemmeside, printer den ud og klistrer den på sin pakke!


Juleudstilling i Aalborg Storcenter




Ingen kommentarer:

Send en kommentar