onsdag den 23. december 2015

Kaffepause under gaveindkøb


I går mødtes jeg med en veninde i byen og endelig lykkedes det mig at få købt de første par gaver. I følge tv, kan jeg forstå at det ikke er helt så unormalt igen, det der med at udsætte gaveindkøbene til sidste øjeblik. Faktisk kan man også være heldig at finde ting, som allerede er mærket ned til januarudsalget.

Vi havde bestemt os for at holde en kaffepause og da min veninde ikke er den store kaffedrikker, måtte jeg bestemme, hvor vi skulle holde kaffepausen. Valget faldr hverken på Starbucks eller Baresso, men der i mod på en lille kaffebar på Gabels Torv. Tidligere lå den lille kaffebar i Maren Turis Gade, men flyttede i sommers til Gabels Torv. De er rigtige dygtige til at jonglere med mælkeskummen, så vi blev ikke skuffede. Dog var der så mange gæster, at der næsten ingen pladser var. Til vores held, blev der en plads, mens vi bestilte.
Min veninde fik "Sne mocha" med hvid chokolade og jeg valgte "Jule mocha" med mørk chokolade.




Det er ikke sidste gang jeg drikker min kaffe der!

tirsdag den 22. december 2015

(H)Julen nærmer sig

Når man er rundt i byen, møder man fortravlede og stressede personer. Nogle steder går det faktisk lidt langsomt. Juletræssælgerne synes ikke længere at have særlig travlt, alligevel såjeg da enkelte folk, som købte juletræer i går. Nogle har måske ikke plads til at opbevare det i løbet af december, nogle andre har måske besluttet sig for at holde juleaften hos dem selv og så er der måske nogle juletræer, som allerede har smidt så mange nåke, at man var nødt til at købe nyt, hvis det skal stråle flot juleaften?!!

Sidste år dukkede der et nyt julepynts fænomen op på nettet, som ser ud til at leve videre i år. Legetøjsbiler, læsset med et fint juletræ på toppen. I går købte jeg den fine 4-hjulstrækker i en genbrugsbutik, så jeg i år kunne skaffe mig et større træ. I år har man kunne købe bilerne med juletræ i fine boligbutikker til ca. 100kr. Jeg har givet ca. 15kr for mine. Har i ikke allerede fået læsset en bil med et juletræ, kan i nå det endnu. Det tager nemlig ingen tid at lave, hvis blot man har en legetøjsbil, et juletræ og noget bånd.



søndag den 20. december 2015

Juletræet med sin pynt

Så blev juletræet pyntet.








Mens jeg var hos mor og far, fandt mor pludselig nogle fine klæbenisser i mellem nogle af bedstefars gamle papire. De er nu blevet sat på mit køleskab, hvor de kan få lov at agere køkken-nisser i en uges tid, men næste år skal de få lov at pryde mit køleskab i hele december.






lørdag den 19. december 2015

Noget om karma

Min juleferie startede kl. 9 i går formiddags. Jeg besøgte farmor inden jeg for alvor begyndte at bruge af min juleferie. Jeg havde lagt en plan. Fordi jeg altid er på jagt efter nye, gamle nisser og sæsonnen for at købe julepynt i genbrugsbutikkerne lakker mod enden, besluttede jeg mig for at tage til Nørresundby. Kirkens Korshærs butik på Sundsholmen skal lukke til februar, så akkurat i går, havde de bestemt sig for at sælge deres butiksdekorationer. Desværre nåede jeg ikke ind i butikken, som den første, så den gamle nisse, der hang i vinduet, var lige blevet solgt til en anden dame, da jeg kom. Øv! Den nisse har jeg sukket efter manga gange, så det ærgede mig utrolig meget, at den var blevet solgt for næsen af mig. I stedet for købte jeg en havenisse, som jeg også har kikket på mange gange, samt et par store papnisser.



De store papnisser

Efter at have været i 3 genbrugsbutikker i Nørresundby, tog jeg bussen direkte til Svenstrup. Jeg ved at genbrugsbutikkerne holder julelukket, så jeg ville rigtig gerne nå rundt i butikkerne, i den de lukker ned for i år. Derfor stod jeg også tidligt op i morges. Der er nemlig et par genbrugsbutikker, jeg ikke kommer i så tit. Først gik jeg i Kræftens Bekæmpelses butik "Igen," som havde 50% på deres julepynt. Der var ikke meget at komme efter, men nede ved kassen, stod der et skab med finere ting. I det ene lå der to store fade, dekoreret med Peters Jul billeder og citater. Jeg har altid drømt om at eje tallerkenerne fra Peters Jul stellet, men jeg har aldrig stødt på dem i genbrugsbutikkerne før nu. Da jeg fik at vide, at der også var halv pris på dem, bestemte jeg mig for at købe dem, da jeg jo havde ledt i mange år. Mens de to damer ved kassen, var ved at slå alle mine køb ind, kom der en anden sælger med en kunde, som eftersøgte tallerkenerne i skabet. Phew! Denne gang var jeg heldig at være den, som kom først. Selv om tallerkenerne ligger i den dyre ende, for hvad jeg normalt bruger i genbrugsbutikkerne, var det vist et meget godt Royal Copenhagen køb, jeg gjorde mig. På nettet sælges de for 500kr og så meget, betalte jeg ihvertfald ikke. Jeg drømmer stadig om at eje hele stellet, men nu er min samling da i gang.

Dækkeservietterne købte jeg i Svenstrup i går



I dag er det fars fødselsdag og for første gang i mange år, blev der ikke serveret gløgg og æbleskiver. Juletræet var heller ikke blevet pyntet, men det blev taget ind. Så må jeg se, om jeg kan få tid til at pynte det i morgen.

torsdag den 17. december 2015

Star Wars kager

Selv om jeg ikke rigtig ser nogle kollegaer i dagligdagen, besluttede jeg mig for, at jeg ville bage mine "berømte" brunkager og forære dem til mine tidligere kollegaer, som jeg jo stadig deler arbejdsplads med, omend jeg kun tilbringer max 20 minutter med dem om ugen, hvis de tilfældigvis kommer forbi og hilser... Julen i år er langt fra, som den plejer og det nager mig så meget. Tænk at gå rundt at kede sig i december!! I går tog jeg konsekvensen og bagte småkager til mine tidligere kollegaer. Så kunne jeg da hygge mig med det, nøjagtig som jeg plejer at gøre det. Min egen, lille juletradition er jo, at heg hvert år køber nye, skove småkage udstikkere på ebsy. I år købte jeg Star Wars forme, fordi de var så tilpas skøre, at de sagtens kunne indgå, som brunkage hos mig.




Fredag skal jeg kun møde på job fra 7-9, så jeg må se, om jeg får tid til at kigge ned i min gamle frokoststue, for at aflevere kagerne... Mon ikke?

Der hjemme har endnu en portion stående, af min sædvanlige brunkage, fra mormors gamle Amo opskrifter og når jeg engang kommer hjem, kan der endelig blive tid til at finde den deresens julestemning frem. Jeg har nemlig hverken fået set "Miraklet på Manhattan," "Grinchen," "Den lille prinsesse," eller hørt DRs populære julekalendersange. Men fra i dag af, skal den få fuld skrue!! Jeg har nemlig fri helt til d. 4. januar og det bliver skønt, for det er virkelig tiltrægt.


onsdag den 16. december 2015

Posten må ud

I går skulle jeg på postruten, så pakker og breve kunne blive sendt. Jeg har efterhånden erfaret, at køerne bliver længere og længere ved postbutikkerne, da folk skal hente og sende mere post end normalt i disse juledage. Derfor har jeg nu fundet en metode, som gør, at jeg som oftest, kan springe køerne over. Via Post Danmarks mobilporto app, kan man på et kort se, hvor der er postkasser, postbutikker og almindelige salgssteder for frimærker. Mobilporto bruger jeg aldrig, da det ser så kedeligt ud på en kuvert. Nu køber jeg de frimærker jeg skal bruge, sætter dem på mine pakker og breve og tager ud i Storcenteret, hvor Bilkas kiosk agerer mit favorit sted at sende post fra. Der ude har de bure, som jeg putter pakkerne ned i og kan på den måde springe de lange køer over og så er det jo lige i nabolaget. Smart! I går da jeg manglede en stor kasse til at sende noget i, var jeg så heldig, at de i Sallings supermarked havde store brune kasser stående ved kasserne, som man måtte tage og det gjorde min pakkepost noget nemmere. Når jeg sende "tunge" pakker, bruger jeg g porto, som kan købes hos guloggratis.dk. 5kg kan sendes for 49kr inkl. forsikring og det er noget billigere og bedre, end den service man ellers kan få. Det er postdanmarks egen pakkeservice, hvor man betaler portoen via gul og gratis hjemmeside, printer den ud og klistrer den på sin pakke!


Juleudstilling i Aalborg Storcenter




tirsdag den 15. december 2015

Genbrugsjul

I går skulle det vise sig, at jeg fik mere travlt med at pakke post end normalt. Som mit "nytårs fortsæt" for 2015, havde jeg sat mig for, at jeg ville prøve på, at sælge noget hver måned. Jeg er så glad for at kunne annoncere, at mit mål for 2015 kom til at holde stik! Faktisk synes jeg, at det er blevet helt sjovt. I går var det gamle kravlenisser, Esso klistermærker og Tuborg flaskepynt der skulle pakkes. Jeg sælger ud af mit "overskud" og ting, jeg har købt, men indset at jeg ikke havde brug for alligevel. Men jeg forsøger så vidt muligt, altid kun at købe ting til billige penge, i genbrugsbutikkerne og på loppemarkeder, som jeg altid kan sælge igen til samme pris. 





Nu frygter jeg så bare de lange køer, jeg har hørt rygter om, ved postbutikkerne i disse dage. Heldigvis findes der alternative måder at købe porto på, når bare man har vejet sin post på forhånd. Portoen stiger jo en hel del til januar, så 2016 ryger der nok ikke så mange frimærker over disken.